Kort (geografi) - Igoumenitsa (Igoumenítsa)

Igoumenitsa (Igoumenítsa)
Igoumenitsa (Ηγουμενίτσα) er en havneby i landsdelen Epirus i det nordvestlige Grækenland med færgeforbindelser til Italien og en række græske øer i Det Ioniske Hav.

Byen ligger ved Europavej E90, som på strækningen fra grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet stort set følger Via Egnatia fra Alexandroupolis via Kavala, Thessaloniki, Kozani og Ioannina til Igoumenitsa, i alt 670 km. motorvej, der blev bygget mellem 1994 og 2009.

Byen har indbyggere.

Motorvejens etablering har sammen med bygningen af en ny færgehavn, der blev færdig i 2003, medført vækst i trafikken, og Igoumenitsa er blevet Grækenlands næstmest trafikerede færgehavn efter Piræus med 2,5 mio passagerer og 230.000 lastbiler pr. år. Der er i 2017 færgeforbindelser til Ancona (18,5 t.), Venedig (25 t.), Trieste (25 t.), Bari (9,5 t.), Brindisi (8 t.)og Ravenna i Italien samt til de ioniske øer Korfu (1,5 t.), Lefkimi, Paxoi, Lefkada og Patras.

 
Kort (geografi) - Igoumenitsa (Igoumenítsa)
Land - Grækenland
Grækenlands flag
Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
EL Græsk (Greek language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Nordmakedonien